
Så er det weekend igen! Tid til sjov! Inviter alle vennerne, og arranger en mocktailaften. Vælg de bedste opskrifter, og sørg for, at du har alle ingredienserne klar. En cocktailshaker er ofte et praktisk redskab, og du kan købe sådan en næsten alle steder. Det er også en god idé at have en sjov og forfriskende mocktail på listen.
Virgin mojito
Kan du lide mynte og citron? Så er det her den perfekte mocktail til dig! Den alkoholfrie mojito, som også går under navnet nojito, er en af de mest populære mocktails overhovedet. Snup et stort glas, og kom nogle mynteblade i sammen med 2 spiseskefulde rørsukker. Pres saften af en halv lime i, og tilsæt danskvand. Rør godt rundt, og kom nogle isterninger i. Så er den klar til at blive drukket!
Virgin Bloody Mary
Denne mocktail er en lille bitte smule mere speciel end de fleste andre mocktails. Enten elsker du den, eller også gør du ikke. Kom nogle stykker bladselleri i et højt glas. Hæld 200 ml tomatjuice op, tilsæt et par dråber Tabasco-sauce og noget citronsaft. Kom isterninger i, og brug sellerien til at røre grundigt rundt i mocktailen med.
Mocktail daiquiri
Denne mocktail smager vitterligt som sommer i et glas. Kom en håndfuld isterninger i et stort vinglas. Tilsæt danskvand og frisk juice af den type, du godt kan lide, eller lav forskellige varianter. Du giver drinken prikken over i’et med mynteblade og frisk frugt.
Ginger ale mocktail
Vil du gerne have en boblende mocktail? Så er hjælpen på vej! Fyld et glas med 75 ml danskvand og 175 ml ingefærøl. Tilføj isterninger og nogle mynteblade. Skær en citron og en kiwi i både, og kom dem i drinken. Nyd det!
Vil du se, om mocktailsene virkelig smager godt? Så tjek vores nye Reality YouTube-video, hvor nogle influencere står for mikset!
Comments